Biotop
opgave 6
Børn
og naturvidenskaben
I
daginstitutionernes læreplan er der et punkt som hedder natur og
naturfænomener. Dette punkt skal være med til at give barnet en
forståelse for naturen, som vi mennesker lever i og har ansvar for.
Naturoplevelser
for børn bidrager til barnets følelsesmæssige, mentale og fysiske
udvikling, samtidig med at en naturfaglig dannelse finder sted. I
denne natufaglige dannelse er der rum og mulighed for at undres,
stille spørgsmål og finde svar. I naturen har børnene mulighed for
at sanse og opleve alle årstider, forskelligt vej, deres landskaber,
men også deres forskellige fænomener.
Ved
at bruge naturen som eksperimenatirum og legerum for børnene skaber
dette grundlaget for interesse, respekt og ansvarlighed for natur og
miljø. I følge en artikel fra BUPL omkring læreplanen kan børnene
ved hjælp af vidende og medlevede voksne få vigtige erfaringer,
eksperimentere og hente en masse viden omkring naturfænomener og
deres sammenhænge.
I
praksis er det vigtigt at have øje for hvad børnene har interesse
for og at kunne arbejde med disse interesser. Undersøgelser viser
ifølge Ingela Elfström, Bodil Nilsson, Lillemor Sterner og
Christina Wehner-Godée, at børn er meget interesseret i
naturvidenskaben og vil gerne have mere viden omkring klodens
tilstand, deres eget helbred, teknisk udvikling og udviklingsvilkår
for både dyret og mennekesket. Det er derfor med at opfange
interesserene og kunne udvikle dem til f.eks. et projekt eller
forskellige eksperimenter.
Når
man arbejde naturfagligt ifølge bogen ”Børn og naturvidenskaben”
handler det meget om at have selve aktiviteten i fokus i samspil med
at have teoretisk baggrund. Børnene skal gøre deres egne erfaringer
og skal tolke egne resultater. Der bliver nævnt videre hen i bogen,
at det er vigtigt at have den videnskablig undersøgelsesprocess i
fokus, fordi der i videnskaben sjældent kun findes en løsning.
Det
er vigtigt at huske, at selvom det måske ser ud som om børnene
”kun” leger, så er det deres metode på at eksperimentere med
materialet på. Samtidig er det en form for strategi, at tilegne sig
viden omkring emnet og kan omsætte dette senere som eksempel i
gruppen.
Det
kan være en god ide at lade børnene opdage og eksperimentere for
sig selv og på egen hånd. Som også bliver nævnt i teksten omkring
at arbejde i gruppen eller at lave gruppearbejde er det en god ide at
lade børnene arbejde i små grupper eller for sig selv. Børnene
skal selv gøre sig erfaringer og kan derefter dele denne erfaring
med gruppen.
Det
er både børnene og voksne som er en del af læreprocessen, fordi vi
alle låner viden fra hinanden, har hypotester og stragier i løbet
af en eksperimentel process.
Indledning
af et udforskende naturvidenskablig projekt
For
at indlede et naturvidenskablig projekt i en daginstitution eller i
skolen er det ifølge Ingela Elfström vigtigt at brugerne ”ejer
spørgsmålet”. Dette skal forstås på den måde, at man tager
udgangspunktet for projektet i børnenes spørgsmål, hypoteser og
interesser som så vil drive selve projektet. Videre siger Ingela
Elfström at for det bliver en god indledning til projektet, når
børnene ejer spørgsmålet skal der være mange materialer til
rådighed som børnene kan lege med og bruge til at udforske og
opdage. Her er det pædagogens opgave at lytte til børnene og
opservere dem, for at give børnene tilgang til de materialer som de
har interesse for. Det er vigtigt ifølge Ingela Elfström at skabe
et miljø, hvor børnene ”føler sig frie til at begynde at
lege”. Her er det ment på den
måde at børnene har rum og ro til at udforske i samspil med at
børnene for en udfordring som eksempel en opgave, som understøtter
selve legen. Det er vigtigt, at børnene både taler indbyrdes om
deres undersøgelser men også med lærer eller pædagogen.
Det er vigtigt at huske på, at børn ikke altid synes at de samme
ting er interessant end hvad de voksne synes. Hvis man relaterer til
dyr er børnene ikke interesseret i for mange forskellige arter der
findes, men lige børnenehavebørn vil relatere det til sig selv og
deres familier og vil observere dyret mere nøjagtigt for at se,
hvordan det bevæger sig og hvad det spiser. Samtidig vil
børnenehavebørn tænke over, om dyret har venner eller søskende og
hvor de børn. Ingela Elfström beskriver det på den måde at det er
børnenes måde at tænke antropologisk på, idet børnene
menneskeliggør dyret.
En anden mulighed for at indlede et naturvidenskablig projekt er at
tage udgangspunkt i børnenenes hukommelse. Som beskrevet i Ingela
Elfströms tekst kan mange tage udgangspunkt i børnenes hukommelse
hvis man f.eks. vil lave et svampeprojekt. Alle børn får lov til at
tegne en svamp sådan som de forestiller sig den, derefter bliver
billederne diskuteret som danner grundlaget og vækker interessen hos
børnene at gå på opdagelse hvordan en svamp ser ud. Denne metode
bliver også kaldt for ”Concept Cartoons” som stammer fra Brenda
Keogh og Stuart Naylor ved Manchester Metropolitan University som fik
ideen i 1995. Dette gik ud på at at tegne et ”hvad-du-tror”
billede om et naturvidenskablig fænomen fra hverdagen eller en
naturvidenskablig hændelse. Alle andre børn kan derefter kommentere
på billedet. Dette viste sig at få børnenes forforståelse frem og
kunne danne et grundlag for at udforske naturfænomer.
Igennem hele projektet er det vigtigt at pædagogen bruger de
såkaldte produktive spørgsmål. Disse spørgsmål har som fordel at
de altid er knyttet til noget handling før de kan besvares.
Pædagogens roller er, at formulere spørgsmål som kan lade sig
undersøge. Der findes forskellige former for produktive spørgsmål.
Der findes spørgsmål som styrker børnenes opmærksomhed som f.eks:
kan du se at isen smelter? Udover dette er der spørgsmål som
fremmer udforskningen: hvad sker der hvis du har en ballon med vand
og holder den over en stearinlys? Eller hvor der bliver formuleret et
problem: Hvordan kan du få forurenet vand rent igen?
Det er vigtigt at observere børnene for at kunne opfange deres
interesser og for at kunne se hvilket område eller fænomen børnene
har fokus på.
Et
projekt i praksis
Efter at have læst Ingela Elfströms tekst omkring udforskende
naturvidenskablig arbejde gik jeg i gang med at lave mit projekt. Her
har jeg både taget udgangspunkt i mine egne interesse, samtidig med
at tage en case ud af Ingela Elfströms tekst. I denne case udforsker
børnene isen. Hvordan den bliver fremstillet og hvad der sker når
den smelter. Denne case kunne jeg godt genkende og koble til mit
arbejde og har derfor valgt at arbejde med naturfænomenet vand.
For at kunne koble projektet endnu bedre til praksis har jeg valgt at
sætte det ind i smttemodellen.
Mit mål med projektet er at jeg får kendskab til at kunne arbejde
med naturfænomer i praksis. Her omhandler det at kunne give børnene
de bedste muligheder for at udforske elementet vand sammen med at
kunne tilegne sig viden omkring dette. Samtidig er det vigtigt for
mig at kunne bruge min teoretisk viden til give børnene en god
oplevelse af at arbejde udforkende med naturfænomener.
Mit mål er også, at børnene ikke kun kan eksperimentere alene men
også i gruppen, hvor de taler om forskellige iagttagelser og hjælper
hinanden på vej.
Min målgruppe vil være en børnehaveklasse eller en 1. klasse eller
den målgruppe som lige har stort interesse i at arbejde med vand
eller is.
Tiltag:
Jeg læser teoretisk materiale omkring emnet og afprøver disse
forskellige eksperimenter på egen hånd.
Her har jeg engang afprøvet et forsøg med vand og varme, engang et
forsøg med vand og kulde og engang har jeg afprøvet hvordan man kan
få forurenet vand til rent vand igen.
Det første eksperiment handler om at arbejde med vand og kulde. Her
kan man se, hvor meget vandet udvider sig når det bliver frosnet og
hvor meget det går tilbage igen, når det bliver tøet op. Som også
beskrevet i Ingela Elfströms tekst vil der være mulighed for at
børnene kan lege med isen og afprøve forskellige former.
Det andet eksperiment går ud på, hvad der sker når man holder en
ballon under et stearinlys. Det siger boom og ballonen er i stykker.
Men det gører den ikke, når man putter en lille smule vand i den.
Vandet i ballonen begynder at koge og sørger for at ballonen bliver
kølet indefra. Derfor går den ikke i luften. Her har børnene
mulighed for at optage eksperimentet på film og kan afprøve
eksperimentet med forskellige mængder vand eller ikke kun med en
ballon, men også med andre ting.
Det tredje forsøg er et eksperiment med et selvlavet rensningsanlæg
til vandet. Vi starter med at tage forudrendet vand ( det kan være
fra forskellige steder og forskelligt forudrenet). Vi laver vores
eget rensningsanlæg idet vi tager en plastikflasker kommer vat, sand
og sten op i den og sætter den på et glas. Her vil man hurtigt
kunne se hvordan vandet bliver renere og renere hver gang den kommer
igennem ”rensningsanlæget” igen.
I alle tre forsøg vil børnene have mulighed for at bruge
forskellige materialer og vil kunne afprøve disse ting på egen
hånd.
I praksis ville jeg indlede projektet med at opfange børnenes
interesse for emnet, sådan som også blev beskrevet i Ingela
Elfströms tekst. Jeg ville give børnene mulighed for at afprøve
forskellige ting f.eks. til hvad der sker når vand bliver til isen,
når der kommer varme til vand eller hvordan man renser vand. Hele
processen bliver indledt med produktive spørgsmål som har tilfølge
at børnene vil arbejde udforskende og beskæftige sig med elementet.
Alt efter ressourcerne i institutionen bliver eksperimenterne opdaget
på video eller der bliver taget billeder, som børnene efterfølgende
kan kigge på. Særligt eksperimentet med vand og varme er meget
velegnet til at optage på video, da det kan gå ret hurtigt og mange
børn måske ikke har set hvad der skete. Børnene har igennem hele
projektet tilgang til forskellige materialer, for at kunne være
endnu mere udforskende og for at kunne eksperimentere til dels på
egen hånd. Disse planlagte eksperimenter vil først komme på banen
efter at børnene har udforsket og prøvet sig frem på egen hånd,
selvfølgelig med hjælp ved siden af for at børnene kan holde fokus
på emnet. Jeg vil have fokus selve udforskningsprocessen, hvor
børnene får lov til at stille egne spørgsmål, anvende
naturvidenskablige metoder og få et svar på deres spørgsmål.
Sammenhæng:
Baggrunden for projeketet er at børn kan få mulighed for at arbejde
udforskende og får bedre kendskab til deres omverden. Samtidig med
at børnene kan arbejde sammnen og udforske og eksperimentere i
gruppen.
Tegn:
Tegn for at mine mål er opnået er, når børnene eksperimenterer og
udforsker på egen hånd, men også i gruppen. Et andet tegn for at
mit mål er opnået er, når børnene deler deres viden med hinanden
og bruger denne i også i deres hverdag og ikke kun når vi sidder og
eksperimenterer. Samtidig er et tegn for mig selv, at børnene er
begejsteret for projektet og viser glæde når de skal arbejde med
emnet.
Evaluering:
Der ville være løbende evaluering med både kolegaer men også med
børnene. Her er det vigtigt at formulere børne spørgsmål som de
ikke kan svare med ja eller nej på, for at børnene også går i
gang med reflektionen omkring emnet.
I forhold til mine forsøg evaluering på opgaven og evtl. med
medstuderende.
